Indhold med tagget ‘webshop’

Side 1 af 11
30. juni 2010 | INDLÆG AF Per Jacobsen

Ny Udvikler/Projektleder hos Webfighter

Vi er stolte af at kunne sige velkommen til endnu en dygtig medarbejder! Fra 1. juni har vi ansat Mads-Christian Madsen som Udvikler og Projektleder til at tage sig af de mange nye projekter, vi er så priviligerede at få ind i øjeblikket. Mads-Christian er en alsidig programmør med et dybdegående kendskab til de CMS-platforme vi arbejder med, og med ham på holdet har vi nu endnu mere at tilbyde vores kunder ift. for eksempel .NET baserede løsninger som Umbraco. Han er samtidig en glimrende front-end udvikler, som kan sørge for at vores design-oplæg bliver implementeret på et højt niveau ved  hjælp af de nyeste teknologier.

Mads-Christian har mange års erfaring og har sidst siddet hos nu opløste Plus People, hvor han som Lead programmer siden 2005 har været omdrejningspunktet for stort set alle programmeringsopgaver. Han har blandt andet udviklet et større booking system til hoteller og konferencecentre, samt webløsninger til blandt andre Bantex, Betechdata, Danske Bioanalytikere, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Kommunerenes Revision, Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR), Lysberg Hansen & Terp og Ferrosan.

Vi glæder os meget til at introducere ham for vores kunder i de kommende måneder.

28. august 2009 | INDLÆG AF Per Jacobsen

Certified ScrumMaster

Vi har igennem det seneste års tid gået i retning af agile principper i forbindelse med projektledelse af website-udvikling og implementering. Som følge af dette er jeg i den forgangne måned blevet Certified ScrumMaster (profil på Scrum Alliance), hvilket betyder at vi nu i endnu højere grad er i stand til at lede vores kunders projekter succesfuldt i mål.

Hvad er Scrum?

Scrum er en platform eller en metodisk ramme for projektledelse, som kort fortalt er baseret på fleksibilitet, iteration og åbenhed i udviklingen af for eksempel et nyt website. I den daglige håndtering af vores projekter betyder det, at vi løbende orienterer dig som kunde, om vores fremskridt og udfordringer på projektet, mens der med korte intervaller bliver sendt dele af produktionen til test og godkendelse. Kort sagt kan du hele tiden følge med i hvad vi laver, og hvordan projektet skrider frem. Og du kan lettere ændre mening hen af vejen, hvis nye ideer kommer til, eller planlagte funktioner pludselig ikke længere er aktuelle. Du kan læse mere om Scrum her

Ring til os på 29264741 for at høre mere om Scrum og hvordan vi kan være med til at sikre, at udviklingen af Jeres næste webløsning bliver en succes.

Side 1 af 11