Hvad betyder de nye ændringer på Facebook for din virksomhed?

1. november 2009 | INDLÆG AF Per Jacobsen

For et par uger siden opdaterede Facebook igen sit interface og måden basale funktionaliteter virker på. Det er anden gang i år, at en større ændring i brugergrænsefladen finder sted – og igen har det skabt stor opmærksomhed både fra brugere og professionelt interesserede. Vi har kigget nærmere på ændringerne – og hvordan det påvirker virksomheders brug af Facebook.

Mere relevant nyhedsstrøm
Den helt store ændring i forhold til både private brugeres anvendelse af Facebook såvel som virksomheders tilgang til platformen er sket i nyhedsflowet fra netværket. Indtil for nylig fungerede nyhederne fra dine venner på Facebook således, at alle statusopdateringer fra hele dit netværk røg ufiltreret ind på din profil. Med den nye opdatering har Facebook tilføjet relevans-filtre, så kun de opdateringer som dit netværk synes om, kommenterer på eller på anden vis interagerer med dukker op i din primære nyhedsstrøm (den gamle, totale nyhedsstrøm findes stadig under Live Feed). På den måde håber Facebook at gøre denne essentielle funktion endnu mere relevant for den enkelte bruger.

For virksomheder har dette naturligvis den konsekvens at deres opdateringer ikke i samme grad som tidligere automatisk bliver vist til brugerne i deres netværk. Dette kalder på, at virksomheder endnu mere bør fokusere på at producere relevant og engagerende kvalitets-indhold til Facebook, som alt andet lige vil have en større sandsynlighed for at skabe opmærksomhed i form af kommentarer og positive stemmer i netværket.

Har du yderligere spørgsmål til Facebook og mulighederne for at markedsføre din virksomhed, så læs mere om Facebook markedsføring her eller ring på 29264741.

PUBLICERET I Blog

Ingen Kommentarer »

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar